Hvem er vi

Carina Christensen

Carina Brit Christensen er initiativtager til chancepartout. Hun er udviklings- og uddannelseskonsulent med entusiasme for at skabe bæredygtige læringsmiljøer, som fører til forandringer.

Hun tager afsæt i mere end ti års erfaringer med undervisning for undervisere; fra uddannelsesplanlægning på Voksen pædagogisk Center i Københavns kommune, til Mellemfolkeligt Samvirkes træningsafdeling.

Hun har en cand.scient.soc i sociologi fra Roskilde og UBA - universidad de Buenos Aires, en voksenpædagogisk efteruddannelse og en master i nye performative praktikker fra DOCH - danse og cirkusuniversitetet i Stockholm. Hun er uddannet forumkonsulent og facilitator og har arbejdet med vidt forskellige grupper fra ufaglærte på produktionsvirksomheder, virksomhedsledere, franske kunstnere, gymnasielever, til folkeskoleelever.

Derudover har hun boet og arbejdet i en række lande; Argentina, Frankrig, Sverige, USA, Cuba, Mexico og har deltaget i flere internationale samarbejdsprojekter. Hun er ofte i Argentina for at blive bedre til at performe som klovn og studere klovnens energi (humor). Hun arbejder også på skoler rundt om i landet, hvor hun underviser i at arbejde med alternative læringsforløb.

Hun bor i København p.t.



Samarbejdspartnere

Antoine Innocente

Antoine Innocente er skuespiller, instruktør og med en særlig interesse for klovnen, som han har dyrket i forskellige former, siden han som ung dedikerede sig til faget i Italien.

I sit studie af klovnen: fra Commedia dell Arte til masketeater, gadeteater, mime, koreografisk- og danseteater, har han opdaget en stor instinktiv og performativ kraft i vores liv på scenen, en ærlighed som også rækker ind i vores liv i hverdan igennem legen, træning af vores bevidsthed og underbevidsthed, kroppen og vores følelser.

Antoine kombinerer sine samlede erfaringer indenfor de forskellige discipliner i sin undervisning, hvor den enkeltes talent, for at være klovn, skuespiller, menneske, performer, kultiveres.

Antoine har undervist forskellige grupper, fra dramastuderende på CUT (Trieste Universitet i Italien 2015-2016), til elever med Downs syndrom, Anffas, til indsatte i fængsler etc.

Siden sommeren 2017 har han undervist på intensive kurser i teater klovn København i et samarbejde med Chancepartout.

Læs mere om Antoine her: Antoine Innocente web og om vores samarbejde Klik her

Cecilie Holdt Rude

Cecilie Holdt Rude er en læringsentusiast med en akademisk og professionel baggrund i kultur og uddannelse. At skabe menneskelige møder og synergi i forskelligartede teams er hendes store lidenskab og kompetence. Hun har arbejdet med kulturelle og menneskelige møder gennem workshops, participatoriske metoder og aktions-baseret læring i internationale organisationer og institutioner i Frankrig, Danmark, Zambia og Zimbabwe.

Hun tror på aktiv læring, hvor de lærende er deltagere, og hvor erfaring er omfavnet og brugt aktivt i læringsprocessen. Det er, når alle deltagere engagerer sig i læringsprocessen at magien sker.

Cecilie besidder en kandidatgrad i Kultur- og Sprogmødestudier samt Uddannelsesforskning, og har erfaring med undervisning, læring og kulturmøder fra organisationer som UNESCO, Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Udenrigsministeriet.

Hun er bosat i København, hvor hun arbejder for Danida Fellowship Center.